Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden.
Dens vigtige placering, hvor Øresund er smallest har givet byen en strategisk position i lang tid.
I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af den tids magtspil.
I århundredernes løb har Helsingborg været skueplads for flere politiske konflikter og stridigheder.
De tilbagevendende krige er også gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse.
Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse, og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at komme stærkt tilbage ved at blive en af Sveriges hurtigst voksende byer som en vigtig havn- og industriby.


Oprindelse og opvækst.

Helsingborg er en af Nordens ældste byer med rødder tilbage til vikingetiden, omkring 800-1000 e Kr.
Dog var bebyggelsen ved denne tid meget sparsom, da det i stedet var omkring Råån, at de vigtigste handelspladser lå.
Længe stod Helsingborg i skyggen af landsbyen Köpinge, beliggende cirka hvor Ramlösa nu ligger, hvilket var områdets vigtigste handelsplads.
Flere vikingeflåder sejlede gennem sundet og for at beskytte overfarten mellem Skåne og Sjælland ved Øresunds smalleste del byggedes en enkel fæstning, formodentlig af palisader af træ, oppe på landborgen.
Navnet Helsingborg kommer fra ordet "helsing", hvilket betyder hals og betegner den smalle passage i det nordlige Øresund, hvor Helsingborg og Helsingør ligger.
De som boede her kaldtes "helsingar" og fæstningen fik da navnet "helsingarnes borg", eller Helsingborg.
1070 omdøbtes byen af den tyske biskop Adam af Bremen:

"Der findes en kort overfart ved det baltiske hav ved Helsingborg, på hvilket sted Sjælland kan ses fra Skåne, et sædvanligt tilholdssted for vikinger."

Vandlinjen lå på dette tidspunkt cirka hvor Kullagatan for tiden ligger og derfor lå fæstningen meget nærmere vandet
Dens vedligeholdelse og forvaltning kan have givet anledning til en vis bebyggelse, men den beskyttelse som fæstningen tilbød lokkede formodentligt flere bosættere til.
Man har ved udgravninger fundet at her i 1000-tallet lå hele tre kirker, først trækirker, men siden udskiftet med mere permanente kirker i sandsten i 1100-tallet.
De tre kirker var viet til S:t Clemens, S:t Petri og S:t Olai.
Det ældste bevis for at Helsingborg har haft status af by kommer fra et gavebrev som den danske konge Knud den Hellige sendte til Lunds domkirke den 21 maj 1085.
Denne dato regnes derfor som byens officielle fødselsdato.


I 1100-tallet opførtes en mere permanent befæstning på landborgen.
Denne bestod af et rundt kernetårn i sandsten og rundt om dette en oval ringmur, 180 meter lang og 150 meter bred.
Murens porttårn vendte mod øst, mens der i vest lå en rundkirke ved navn S:t Mikaels kapel indbygget i muren.
Bestræbelserne på at forstærke borgens forsvar er et tegn på Helsingborgs stadig større betydning.
Under Helsingborgs slotslen hørte tre herreder, hvilket var meget på den tid, desuden forøgedes de med tiden.
Lensherren på Helsingborgs slot kontrollerede flere handelsveje nordfra og havde ansvaret for forsvaret af Danmarks nordgrænse mod Sverige.
Den øgede skibsfart i Øresund med stadig flere handelsskibe som lagde til i byen var også af betydning.
I 1200-tallet begyndte der derfor at opstå en mere permanent bebyggelse i strandkanten neden for landborgen, hvor der endda opførtes en enklere sandstenskirke viet til Sankta Maria.



Kronregalierne.

Kronregalierne, eller kronjuvelerne, har fandtes i Tower siden 1303, efter at være stjålet fra Westminster Abbey.
De fleste af dem skal være genfundet efter kort tid efter kroningen af Karl II af England, men almenheden kunne få tilladelse til at se dem ved at betale en afgift til vogteren.
Dette stoppede man med efter at Thomas Blood stjal regalierna efter at have bundet og sat mundkurv på vogteren.
Regalierne blev derefter flyttet til Wakefield Tower hvor de fandtes i omkring hundrede år.
Her beskyttedes de af bevæbnede vagter.
Under anden verdenskrig skal de være blevet flyttet af sikkerhedsgrunde, og opbevaret sammen med Bank of Englands guldreserve, enten i Sun Life Insurance Company i Montreal i Canada, i Round Tower på Windsor Castle eller i Fort Knox i USA.
Windsor er det mest sandsynlige sted eftersom regalierne ikke skal forlade riget.
År 1967 blev de flyttet til Waterloo_Block_och_Jewel_House i Towern, hvor de fortsat er.
For mange af Tower er det højdepunktet at få kronregalierne at se, og der er ofte lange køer.
For at håndtere så mange besøgende, og samtidig sørge for sikkerheden, må de besøgende stå på et rullebånd som langsomt kører forbi regalierne.



Fredriksberg (undertiden kaldt Säfsen, efter den oprindelige finske by i Säfsbyn, turistanlægget Säfsen Resort eller Säfsnäs) er en tæt bebyggelse i den vestlige del af Ludvika kommune, sydvestlige Dalenes amt, Sverige.
Fredriksberg er den 926. største tætte bebyggelse i Sverige og den fjerde største i Ludvika kommune.
Folketallet opgjordes år 2005 til 717 personer.
Fredriksberg, som ligger omkring 60 kilometer vest for Ludvika centralby, er befolkningsmæssigt og økonomisk centrum for den vestlige del af Ludvika kommune, og visse dele af den kommunale administration findes på stedet.
Fredriksberg er isoleret beliggende nær grænsen mellem Dalene, Värmland og Västmanland, med de fleste større steder i regionen så som Borlänge, Karlstad, Örebro, Falun, Karlskoga og Mora på en afstand af 8-13 mil og de nærmest beliggende tætte bebyggelser Lesjöfors og Sunnansjö på en afstand af 3-4 mil.
Fredriksberg grundlagdes år 1729 som en industriby, og jern- og skovindustri har længe spillet en stor rolle for stedet.
Områderne omkring Fredriksberg er for en stor del domineret af vildmark og udenlandsk og indenlandsk turisme er i dag den dominerende næringsvej i bygden, den største aktør er Säfsen Resort.
Fredriksberg bærer endnu i dag mange spor fra tungere industrielle epoker, hvilket gør stedet til et populært mål for "urban explorers".


Historik.

Områderne omkring Fredriksberg regnes som beboede siden 1600-tallet.
De første bosættere var finske immigranter som bedrev svedjebrug, hvorfor områderne også kom til at kaldes finnmarker.
Området omkring Fredriksberg udgjorde oprindelig den sydlige del af Nås finnmark, og området regnes som en del af Västerdalarna (til forskel fra øvrige Ludvika kommune, som regnes til Bergslagen).


Registreret partnerskab eller registreret parforhold er det juridiske modstykke til ægteskaber mellem samme køn, i de tilfælde hvor lovgivningen ikke har villet ligestille disse med ægteskab mellem mand og kvinde.
Registreret parforhold er det finske udtryk.
I Sverige anvendes i almindelighed udtrykket registreret partnerskab om tilsvarende love i andre lande.
I senmiddelalderen i Frankrig kunne to personer af samme køn skrive en kontrakt "Affrérement" (Broderskab frit oversat).
Det gik til på den måde at man skrev kontrakt med vidner og en notar.
Her lovede man hinanden at dele liv og midler.
Dette var gyldigt juridisk.
Kan ses som en tidlig version af registreret partnerskab.
Love om registreret partnerskab som væsentligt modsvarer ægteskab har fandtes mellem 1995 og 2009 i Sverige og findes i blandt andet Finland, Danmark, Norge, Island, Nederlandene, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og de amerikanske delstater Vermont, New Jersey og Connecticut.
Andorra, Frankrig, Luxembourg, Slovenien og Tjekkiet har partnerskabslove med mere begrænset juridisk virkning.
Nederlandenes partnerskabslov og nogle flere er åbne for både par af samme og forskelligt køn.
Spanien, Belgien, Nederlandene, Sydafrika og Canada har i stedet for registreret partnerskab valgt helt at åbne ægteskabslovene for par af samme køn.
2009 blev det også muligt i Sverige.
